Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft er et vilkår i byggeriet

I dag er bygge- og anlægsbranchen international i alle henseender

På byggepladserne er det reglen snarere end undtagelsen, at der tales et utal af sprog. Entreprenører og underentreprenører kommer som regel også fra hele Europa. Projekter strækker sig nogle gange også ud over Danmarks grænser – som f.eks. Femern-forbindelsen. Derfor er det vigtigt for Danske Byggefag, at dansk lovgivning og danske løn- og arbejdsvilkår overholdes for alle på byggepladsen.

Fakta om udenlandsk arbejdskraft

I 2023 var der flere end 57.000 udlændinge ansat i den danske bygge- og anlægsbranche. Det er mere end hver fjerde ansatte i branchen.

I Danske Byggefag er vi ikke modstandere af, at kollegaer fra andre dele af Europa og verden kommer til det danske arbejdsmarked, så længe det sker på ordnede vilkår. Udenlandske virksomheder og udenlandske arbejdstagere er kommet for at blive. Derfor handler det for os om altid være klar til at imødegå de problemer, som det skaber for vores måde at regulere vores arbejdsmarked på. På hvordan vi sikrer de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår og lige vilkår for alle, der arbejder inden for bygge og anlæg.

 

Nyttige links:

Velkommen til Danmark. Pjece på 16 forskellige sprog med informationer om det danske arbejdsmarked og overenskomster

Oversigt over tolke i Danske Byggefags medlemsorganisationer