Banderelateret miljøkriminalitet underminerer tilliden til hele byggebranchen

Derfor er det også enormt positivt og vigtigt, at de konservative har fokus på det her emne, som er med til at underminere tilliden til byggebranchen og giver en urimelig fordel til virksomheder, der snyder, på bekostning af alle dem der spiller efter reglerne.

7. oktober, 2024
Debatindlæg

”Banderelateret miljøkriminalitet skal give dobbeltstraf. Vi skal ikke have en affaldsmafia i Danmark.”

Det var et af budskaberne fra den konservative leder Mona Juul på partiets landsråd i weekenden.

Det er en melding som vi i BAT-kartellet – en sammenslutning af syv fagforbund på byggeområdet – bakker helhjertet op om.

Baggrunden for forslaget er desværre trist. Organiseret kriminalitet er stadig end del af virkeligheden i dele af bygge- og anlægsbranchen. Det som mange oplevede i dokumentaren om Den Sorte Svane, er hverken nyt eller overraskende for os.

Derfor er det også enormt positivt og vigtigt, at de konservative har fokus på det her emne, som er med til at underminere tilliden til byggebranchen og giver en urimelig fordel til virksomheder, der snyder, på bekostning af alle dem der spiller efter reglerne.

Svindel med miljøgodkendelser er desværre kun et lille hjørne af problematikken med den organiserede kriminalitet. For hvem er det der skal lave det beskidte arbejde? Som det også fremgik at dokumentaren, hvor migrantarbejdere udnyttes til at nedtage livsfarlig asbest, udnytter de kriminelle oftest svage udlændinge til at udføre deres beskidte arbejde.

Sammen med det farlige arbejde følger også svindel med lønsedler, skatteunddragelse og trusler mod fagligt aktive medarbejdere både i Danmark og imod familierne i hjemlandet.

Derfor mener vi heller ikke at det konservative forslag kan stå alene, men bør følges op af initiativer som kan dæmme op for den organiserede kriminalitet i byggebranchen.

For at sikre, at offentlige byggekroner ikke ender i hænderne på organiseret kriminalitet, er det nødvendigt at adskille de ansvarlige virksomheder fra de uansvarlige.

Det kunne være i form af en offentlig hvidliste, så kun virksomheder, der kan dokumentere ansvarlig virksomhedsdrift og overholdelse af lovgivningen, skal have tilladelse til at udføre opgaver for det offentlige inden for højrisikobrancher såsom byggeri, nedrivning og bortskaffelse af farligt affald.

Risikoen for at kunne blive udelukket fra at handle med det offentlige vil give mange virksomheder et enormt incitament til at følge reglerne og tænke sig rigtigt godt om ift. hvilket underentreprenører de arbejder med.

Et andet sted som der kan sættes ind, handler om byggeriets entreprisekæder hvor underleverandør leverer til underleverandør, der leverer til endnu en underleverandør som ansætter et vikarbureau.

Alt for ofte mister bygherren og hovedentreprenøren overblikket og de kriminelle gemmer sig i denne vildtvoksende jungle. Alle erfaringer, f.eks. fra Københavns Kommunes indsats med social dumping, viser, at jo flere led der er i entreprisekæderne, jo flere udfordringer er der med virksomheder, der fusker.

Underentreprenører er naturligvis nødvendige på store byggerier. Men alt over tre led er unødvendigt. Vi foreslår derfor sættes en maxgrænse på hvor mange led, der kan være i en entreprisekæde som indgår i et offentligt udbud. Det har man indført i Norge. Og det har virket.

 

Indlægget er også bragt i Berlingske.

Om forfatteren
Claus von Elling
formand i Danske Byggefag
Claus von Elling er formand i Danske Byggefag og formand, 3F Byggegruppen