Misbrug af korte lærlingeaftaler skader erhvervsuddannelserne
Kendskabet til, kvaliteten af og gennemførelsesprocenten på erhvervsuddannelserne trænger i den grad til et kæmpe løft. Blandt andet den udbredte brug af korte lærlingeaftaler bør ændres, skriver Bygge-, Anlægs- og Trækartellets bestyrelse.
Den grønne omstilling og Danmarks klimaambitioner forudsætter højere kvalitet i erhvervsuddannelserne. Så investeringerne i erhvervsuddannelserne skal øges markant, som det også er regeringens ambition.
Det kræver målrettede investeringer i de tekniske og merkantile erhvervsuddannelser, som direkte bidrager til den grønne og den digitale omstilling og der, hvor teknologiudviklingen går hurtigst.
Taxametersystemet skal afspejle og understøtte dette.
Prioritér derfor investeringer i udstyr, fysiske rammer, ny teknologi og faglig og pædagogisk opkvalificering af lærerkompetencerne.
Undersøg gennemførelsesprocenterne
Et helt centralt problem er det store frafald og dermed den lave gennemførelsesprocent. Det er ikke nok at fylde i karret, når nogen er rendt med proppen.
Iværksæt derfor en benchmark-undersøgelse af, hvilke uddannelser og hvilke uddannelsesinstitutioner der har den højeste gennemførelsesprocent. Formålet er at belyse, hvad der skal til for at få de unge til at gennemføre deres erhvervsuddannelse.
En undersøgelse blandt Bygge-, Anlægs- og Trækartellets (BAT) medlemsforbunds lærlingemedlemmer viser, at brugen af korte aftaler har en række negative effekter for de unge i forhold til ordinære uddannelsesaftaler:
Lærlinge, der har en ordinær uddannelsesaftale, oplever (1) at få et højere udbytte af deres praktiktid og uddannelsesaftale. (2) At arbejdsgiveren har et større fagligt og personligt engagement i lærlingens uddannelse. (3) En markant højere tryghed i at have lært det, der kræves til svendeprøven. (4) Er overordnet set langt mere tilfredse med deres uddannelse end lærlinge, der har en kort uddannelsesaftale.
Det er en udbredt opfattelse blandt lærlingene, at virksomheder bruger korte aftaler til at “motivere” lærlingene. 23 procent af lærlingene i korte aftaler mener, at firmaerne bruger de korte aftaler for at “holde lærlingen på tæerne”.
BAT forslår, at der stilles krav om løbende teknisk/faglig opkvalificering af faglærerne, så vi kan sikre, at faglærerne kan følge med den teknologiske udvikling.
Bygge-, Anlægs- og Trækartellets bestyrelse
Desuden ønsker 70 procent af lærlingene i korte aftaler en ordinær aftale i stedet for.
Fakta er, at seks ud af ti igangværende lærlinge har haft en kort aftale, og 30 procent af de igangværende uddannelsesaftaler er korte. Med andre ord misbruges brugen af korte uddannelsesaftaler i byggebranchen. De korte aftaler, der skulle have været et supplement, er nu blevet normen. Det skal der ændres på.
Selvom der fortsat i særlige tilfælde, eksempelvis under lavkonjunktur, er brug for muligheden for at indgå korte aftaler, foreslår BAT at forhøje lønrefusionen til arbejdsgiverne for elever og lærlinge med ordinære uddannelsesaftaler og samtidigt nedsætte lønrefusionen for de korte uddannelsesaftaler.
Flere muligheder for forebedring
Der er i dag krav om pædagogisk opkvalificering, men ikke noget krav om faglig/teknisk opkvalificering. Det er efter BAT’s opfattelse en fejl.
BAT forslår, at der stilles krav om løbende teknisk/faglig opkvalificering af faglærerne, så vi kan sikre, at faglærerne kan følge med den teknologiske udvikling.
Der er stor forskel på de færdigheder, man skal besidde i forskellige erhverv som eksempelvis frisør og elektriker. Derfor er der også behov for at kaste et blik på, om det er en farbar vej at indføre differentierede adgangskrav allerede på Grundforløb 2. Med en karakter på 2 i matematik vil man have meget svært ved at bestå overgangskravene på eksempelvis elektriker- og VVS-energiuddannelsen.
Det er vigtigt at undgå, at de unge oplever tidlige nederlag ved at blive optaget på en uddannelse, som de ikke har de rette forudsætninger for at gennemføre. Det generelle adgangskrav på karakteren 2 i både dansk og matematik for at påbegynde Grundforløb 2 skal derfor ændres.
Mange erhvervsuddannelser har en lav kendskabsgrad blandt de unge og deres forældre. Et introduktions-grundforløb på fem til ti uger til de 18-25-årige vil øge kendskabet til erhvervsuddannelserne og virke uddannelsesafklarende.
Der skal ske en bedre og mere retvisende vejledning i folkeskolen i forhold til de unges uddannelsesvalg, når det gælder erhvervsuddannelserne.
En tredje måde at skabe en positiv og effektiv opmærksomhed på erhvervsuddannelserne er ved at styrke afholdelsen af Skills Mesterskaber. Jo flere regionale mesterskaber jo bedre. For jo mere kan de unge uddannelsessøgende opleve en-til-en, hvordan man arbejder og løser opgaverne i de enkelte fag og spejle sig i andre unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse.
Indlægget er bragt i Altinget.