Marianne Vind og Danske Byggefag: Den europæiske beskæftigelsespolitik står overfor afgørende øjeblik

Tirsdag 12. november begynder høringen af de indstillede kandidater til den næste EU-kommission.

Vi er klar over, at høringen af Dan Jørgensen naturligvis vil tage de fleste overskrifter i Danmark, men for millioner af europæiske lønmodtagere er det helt afgørende hvad der sker på beskæftigelsesområdet.

Til det område har Ursula von der Leyen nemlig indstillet, Roxana Mînzatu fra det socialdemokratiske parti i Rumænien.

Ikke som beskæftigelseskommisær, som forgængeren Nicolas Schmit (og alle før ham), men i disse moderne tider som kommissær for ”people, skills and preparedness” (Mennesker, kompetencer og beredskab).

Det er således første gang, at EU står til ikke at få en egentlig beskæftigelseskommissær.

Navneændringen kan lyde symbolsk, men der kan være mere end bare en kosmetisk forandring i skiftet, det er vigtigt at holde sig for øje, hvilke områder hun i den nye kommission faktisk får ansvaret for.

Danmark har stærke medlemmer af beskæftigelsesudvalget, så det har stor betydning for om vi kan fortsætte med at udøve politisk indflydelse på hende.

Det er også helt afgørende, om hun vil være en medspiller eller en modspiller i forhold til at bakke op om den danske arbejdsmarkedsmodel.

En mønstermodel, som båder sikrer den enkelte lønmodtager kan arbejde på ordnede vilkår og som samtidig skaber stabilitet på arbejdsmarkedet, når parterne bliver ansvarliggjort og løser konflikter med samarbejde i stedet for strejker.

Som parlamentarikere har de danske medlemmer af Europa-Parlamentet en kæmpe opgave med at forklare og forsvare den danske model for den nye kommission. Den opgave er det helt afgørende at vi tager på os.

Revision af udbudsloven

Men der er også en række konkrete politiske punkter, hvor den nye kommissær skal hjælpes på vej i høringsfasen.

Først og fremmest er det hjerteblod for os begge at man ikke skal blive syge eller dø af at gå på arbejde, derfor ønsker vi at der bliver fulgt godt op på den vigtige lovgivning fra sidste periode på asbest-, platforms- og kemikalie-området.

EU-kommissionen lovede eksempelvis allerede tilbage i september 2022 at den ville fremlægge et lovforslag om screening og registrering af bygninger med asbest i 2023, men det er endnu ikke fremlagt.

Et krav, som det er vigtigt at få gentaget overfor kommissær-kandidaten her i høringsprocessen.

Vi er begge positive over for at kommissionsformand Ursula von der Leyen har forpligtet sig til at fremlægge en revision af udbudsdirektivet, da det er afgørende at sikre at vores skattekroner ikke går til social dumping i virksomheder, der ikke har eller respekterer gældende overenskomst.

Det bliver vigtigt i denne høringsproces, at få den indstillede kommissær til at forpligte sig på en revision til fordel for et mere fair arbejdsmarked.

Endelig er det er dybt beklageligt, at kommissionsformanden ikke har valgt at tage behovet for en begrænsning af kæden af underentrepriser med i hendes dagsorden.

Alt for ofte kan vi konstatere, at de lange kæder af underentrepriser bruges til at skjule udnyttelse og arbejdskriminalitet.

Dette problem blev for ganske nylig tydeligt fos os alle i DR-dokumentaren Underdanmark, hvor brugen af underentrepriser åbner døren for kriminalitet, udnyttelse og hvidvask, samt de nylige groteske sager om børnearbejde med livsfarlig asbest, hvor arbejdsgivere forsøger at løbe fra ansvaret ved at tørre det af på mere eller mindre fiktive underentreprenører.

Vi håber, at der fra Roxana Minzatu vil være opbakning til at der i revisionen af udbudsdirektivet åbnes op for en begrænsning af entreprisekæderne.

Indlægget er skrevet sammen med Marianne Vind, der er medlem af Europa-Parlamentet for S.

Indlægget er også bragt i Altinget.