Når udlændingeministeren siger, at vi ikke skal acceptere et arbejdsmarked, hvor nogle scorer gevinsten, mens fællesskabet betaler regningen, har han en pointe.
Udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S) slog for nylig fast, at det ikke er uden konsekvenser, når vi henter udenlandsk arbejdskraft til Danmark.
Han advarede mod at skabe et system, hvor virksomhederne scorer gevinsten, mens samfundet og de danske lønmodtagere betaler regningen.
Det er en nødvendig og vigtig erkendelse, som vi i fagbevægelsen længe har efterspurgt.
Debatten om udenlandsk arbejdskraft har nemlig alt for længe været ensidigt fokuseret på at få folk hertil, og alt for lidt på hvilke vilkår de skal være her på – både på arbejdsmarkedet og i samfundet.
Danskerne bakker op om ordentlige vilkår
Og Kaare Dybvad Bek har befolkningen bag sig. En ny måling viser, at 81 procent af danskerne mener, at udlændinge i Danmark skal arbejde på danske vilkår.
83 procent afviser underbetaling som noget, der hører hjemme i Danmark. Det handler ikke om fremmedfjendskhed, men om ordentlighed, sammenhængskraft og fælles ansvar.
Kollegerne ude på pladserne mærker konsekvenserne hver dag. Når udenlandske arbejdere presses ind på dårlige vilkår, påvirker det arbejdsmiljøet, sikkerheden og tempoet for alle.
Det skaber utryghed og underminerer den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor løn og arbejdsvilkår aftales mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.
En rapport fra Aalborg Universitet har vist, at migrantarbejdere i byggeriet ofte får tildelt de farligste opgaver og arbejder under vilkår, der ligger langt fra det, danske kolleger er vant til.
Det stiller ikke bare dem i en udsat position. Det skaber en urimelig konkurrencesituation for de virksomheder, der gør sig umage for at følge reglerne, og for de kolleger ude på pladsen, som oplever, at deres løn- og arbejdsvilkår bliver presset af aktører, der opererer uden for fællesskabet.
Når nogle kan konkurrere på lave vilkår, bliver det svært for ordentligheden at vinde.
Ansvar hos arbejdsgiverne – ikke bare kollegerne
Samtidig hører vi ofte, at Danmark har brug for flere hænder. Men hænder kommer med hjerte og hjerne. Det nytter ikke noget at importere arbejdskraft uden at sikre, at de bliver en del af et arbejdsmarked med ordentlige vilkår og kollegialt fællesskab.
Hvis vi vil have et arbejdsmarked, der hænger sammen, kræver det, at virksomhederne tager ansvar. Det betyder, at de skal blive bedre til at rekruttere og fastholde danske medarbejdere.
Der skal være nok lærepladser, arbejdet skal kunne forenes med familieliv, og arbejdsmiljøet skal forbedres markant.
Det er sådan, vi sikrer ordentlighed, tryghed og respekt for alle – uanset hvor i verden man kommer fra.
Kaare Dybvad Bek skriver selv: “Vi skal turde sige fra, når balancen tipper. Det er noget af det, den kommende politiske sæson skal handle om.”
Det arbejde og den debat glæder vi os til at involvere os i.
Indlægget er bragt i Netavisen Pio.
