Kampen mod arbejdskriminalitet er ikke symbolpolitik. Den handler om tusindvis af kollegers sikkerhed, værdighed og retfærdighed i hverdagen.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) sagde for nylig på et morgenmøde med Blik og Rørarbejderforbundet, Malerforbundet og Dansk El-Forbund, som Netavisen Pio dækkede, at fagbevægelsen har en allieret i kampen mod arbejdskriminalitet.
Det er en vigtig og rigtig melding – og vi anerkender i fagbevægelsen ministerens oprigtige engagement. For det står klart: Arbejdskriminalitet er ikke bare et problem i udkanten af branchen. Det er en trussel mod selve fundamentet for det danske arbejdsmarked og mod tilliden til, at man kan gå på arbejde uden frygt.
Som flere medlemmer fortalte på mødet, er kriminaliteten ofte organiseret, kynisk og svær at komme til livs. Og alt for mange kolleger føler, at de står alene i kampen. Derfor er det afgørende, at justitsministeren ikke bare lytter, men også handler. Vi har brug for mere end hårdere straffe.
Vi har brug for flere kontroller, stærkere myndigheder og bedre koordinering. Som Malerforbundets formand Tonny Olsen sagde: ”Hårde straffe er ikke meget værd, hvis risikoen for at blive opdaget er lav.”
Tillid er ikke længere nok
Vi foreslår højere straffe på en række områder, for tiden hvor man kunne nøjes med tillid er for længst forbi i byggeriet. Når ansatte bevidst udsættes for dødelig asbest eller anden livsfare, bør de ansvarlige straffes med fængsel og ikke alene med bøder.
I dag risikerer ofrene for arbejdskriminalitet at være de eneste, som straffes, i form af afskedigelse, mens bagmænd og stråmænd går fri. Det skal ændres.
Det kan for eksempel ske ved at skærpe konkurskarantænen over for ejere af virksomheder, der begår arbejdskriminalitet, og ved at indføre personlig straf til de ansvarlige. Dermed får kriminelle handlinger konsekvenser for både bagmænd og stråmænd.
Kampen er ikke symbolpolitik
Det er positivt, at den nye lovgivning om menneskeudnyttelse giver mulighed for ti års karensperiode for au pair-familier i tilfælde, hvor de dømmes til frihedsberøvelse. Denne karensperiode bør gøres generel for alle former for virksomhed.
Samtidig bør straffen for at ansætte illegal arbejdskraft skærpes overfor virksomhedsejer, og gentagne bøder skal udløse karantæne mod at drive virksomhed. Kampen mod arbejdskriminalitet er ikke symbolpolitik. Den handler om tusindvis af kollegers sikkerhed, værdighed og retfærdighed i hverdagen.
Peter Hummelgaard siger, at vi har en allieret i ham. Det glæder vi os over. Nu ser vi frem til, at de gode hensigter bliver omsat til handling.
Indlægget er bragt i Netavisen Pio.
