Tværtimod vil en fælles løsning, hvor oplysninger samles ét sted, gøre hverdagen mere simpel for medarbejderne og virksomhederne og sikre en effektiv myndighedskontrol i indsatsen mod udnyttelse og organiseret kriminalitet.
Berlingskes Ole P. Kristensen spørger i en leder her i avisen, om problemerne i byggebranchen virkelig er så store, at de nødvendiggør et ID-kort, som et bredt flertal i Folketinget har besluttet at indføre.
Svaret er ja.
Svindel, underbetaling, illegal arbejdskraft og virksomheder, der omgår reglerne, er ikke tænkte problemer. Myndighederne og os i fagbevægelsen gennemfører hvert år tusindvis af besøg og kontroller på byggepladser, som afslører omfattende udnyttelse og organiseret kriminalitet.
Byggebranchens sorte får rammer både de medarbejdere, der bliver udnyttet, og de mange ordentlige virksomheder, der hver dag skal konkurrere med virksomheder, som skaffer sig en fordel ved ikke at følge reglerne.
Måske er det også derfor, at det ikke kun er os i fagbevægelsen, der bakker op om ID-kortet. Det gør store dele af arbejdsgiverne og bygherrerne også.
Berlingskes hovedargument er, at myndighederne allerede kan kontrollere social dumping samt opholds- og arbejdstilladelser. Derfor skulle et ID-kort være overflødigt.
Men det er at vende argumentet på hovedet.
At en kontrol kan gennemføres i dag, betyder ikke, at den ikke kan gøres både enklere og mere effektiv. Ideen med et fælles ID-kort er netop, at man hurtigt kan se, hvem der arbejder på byggepladsen, hvilken virksomhed vedkommende arbejder for, og om de nødvendige oplysninger er på plads.
Et byggeri består af mange, lange komplicerede kæder af, underentreprenører, hvor det kan være svært at afgøre hvem der egentlig arbejder for hvem.
Derfor er spørgsmålet heller ikke bare, om en medarbejder kan fremvise et pas eller en arbejdstilladelse. Et pas fortæller, hvem du er. Det fortæller ikke, hvem du arbejder for, eller hvor din arbejdsgiver befinder sig i kæden på byggepladsen.
Berlingske kalder mere bureaukrati et »sikkert resultat«. Den sikkerhed har jeg svært ved at få øje på. Det lyder mere som en principiel modvilje mod regler end som en beskrivelse af virkeligheden på danske byggepladser.
Tværtimod vil en fælles løsning, hvor oplysninger samles ét sted, gøre hverdagen mere simpel for medarbejderne og virksomhederne og sikre en effektiv myndighedskontrol i indsatsen mod udnyttelse og organiseret kriminalitet. Det viser erfaringerne fra vores nordiske nabolande, der allerede har ID-kort i byggeriet med alt ønskelig tydelighed.
For os er problemet derfor ikke, at ID-kortet går for langt. Problemet er, at ordningen i første omgang kun skal gælde bygge- og anlægsprojekter til over 100 millioner kroner. Vi så gerne, at alle byggerier blev omfattet.
Ordentlige virksomheder og medarbejdere har en fælles interesse i, at snyd bliver opdaget hurtigt.
Et fælles ID-kort er et enkelt og effektivt skridt i den retning.
