Det er på tide, at grove brud på arbejdsmiljøloven får reelle konsekvenser. Det skal kunne mærkes, når man bevidst gambler med andres helbred – eller liv.
Regeringen har sammen med en række af folketingets partier præsenteret en række tiltag på arbejdsmiljøområdet, som indeholder fremskridt, men savner både retning og ressourcer.
Det mener Danske Byggefag, en sammenslutning af syv fagforbund på byggeområdet, hvor formand for Malerforbundet og Danske Byggefags arbejdsmiljøudvalg Tonny Olsen betegner aftalen som en “en rodebutik med for få værktøjer”.
“Man kalder det en national strategi, men det her er ikke en strategi – det er en opsamling af halvkvædede løsninger. Vi mangler en samlet plan og vi mangler viljen til at sætte handling bag ordene,” siger Tonny Olsen.
Særligt fraværet af flere midler til Arbejdstilsynet og manglende initiativer til at sikre systematisk fjernelse af asbest fra bygninger skuffer.
“Det er stadig op til tilfældighederne, om bygningsarbejdere bliver udsat for livsfarlig asbest. Det er uholdbart,” fastslår han.
“Med tilbagetrækningsaftalen lovede man at styrke arbejdsmiljøindsatsen. Men vi venter stadig på de løfter bliver til virkelighed. Det her udspil gør hverken byggepladserne tryggere eller vores kolleger mindre nedslidte. Det er ikke godt nok.”
Et vigtigt signal
Men ét punkt i aftalen møder stor ros fra Danske Byggefag: Indførelsen af vejledende strafniveauer for grove overtrædelser af asbestreglerne og i sager om dødsulykker.
“Det er på tide, at grove brud på arbejdsmiljøloven får reelle konsekvenser. Det skal kunne mærkes, når man bevidst gambler med andres helbred – eller liv. 4-6 måneders fængsel i asbestsager og 8-10 måneder ved dødsulykker er et skridt i den rigtige retning,” siger Tonny Olsen.
Danske Byggefag opfordrer dog til, at lovændringen bliver fulgt op med ressourcer, så sagerne rent faktisk bliver opdaget og ført.
“Straffe virker kun, hvis der er nogen til at føre sagerne. Og med de nuværende besparelser på Arbejdstilsynet, kan man frygte, at loven bliver en papirtiger. Vi skal turde prioritere arbejdsmiljøet – både med ord og med penge.”
